onsdag den 1. oktober 2014

Dag 10 - Varme kilder og Davids crip


I dag forlod vi vores meget søde otavalo-familie med en masse oplevelser og indtryk rigere. 
Gruppen valgte at tage op og besøge nogle kendte varme kilder, som vi badede i. De betød at vi igen skulle køre rigtig mange timer i bus omrkring 3-4 timer til kilderne og så igen 2 timer fra kilderne til Qutio. Man kører utrolig meget i bus hele tiden, og det er lidt hårdt, men tingene ligger langt væk fra hinanden og oftest har vi jo vores egen bus, hvor vi selv sætter musik på, og så er det ikke sp slem.
Men i kilderne var det dejligt varmt og godt for musklerne efter gårdagens sindsyg hårde Vandreture. I morgen skal vi også vandre, så vores krop havde brug for det. Dette var dog endnu en ekstra udgift og vi kan godt mærke at der er RIGTIG mange ekstra udgifter, som er svære at sige nej til, for i sidste ende vil man jo ikke gå glip af noget - men dejligt var det i hvert fald! Det mindede også meget om de islandske varme kilder.

Til frokost skulle vi fange vores egen ørred i et basien som hørte til en lille restaurant, der lå tæt på de varme kilder. Det lykkedes dog kun for 3 at fange en, hvilket ikke indebar en af os. 4 af pigerne er ramt af højdesyge og en af dem er desværre også Emilie. Vi befandt os da omkring de 4000 højde meter. Hun kunne derfor ikke spise den lækre fisk pga kvalme men Christine proppede nogle rester af hendes ris og kartoffler i hende, så hun passer på hende! Vi er spændte på hvor mange der klarer vandreturen i morgen for det er meget højt oppe, og meget hårdt og der kan højdesygen godt træde ind. Før har vi maks været i 4300 m højde, men vi skal (forhåbentlig) op i 5000 i morgen på Cotopaxi. Vi bliver kørt til 4600 meters højde. Emilie har dog prøvet at købe piller mod højdesygen, men guiden siger desværre det kun virker på svimmelheden. Nu må vi se, vi håber de bare hjælper lidt i hvert fald! Cotopaxi er en vulkan, hvor der er sne på toppen, så vi skal huske godt med tøj og måske allerede ud og investere i handsker også.

Efter de varme kilder kørte vi endnu 2 timer til Qutio, hvor vi skulle spise ved guiden Davids familie. Han bor hjemme med sin mor, far og søster i et rigtig lækket hus! De har selv bygget det hele, pga at faren rejste til Chicago og tjente en masse penge pga inflation i Quito. Nu tjener de ikke så meget fordi faderen er arbejdsløs men det skal siges at de absolut ikke er dårligt stillet. 
Aftenen var en kæmpe succes! De havde grillet kylling og lækre pølser til os og lavet dejligt tilbehør. Vi hyggede med øl og en drukleg David har lært os, men ikke mere end hygge, da vi har en meget hård dag i morgen. Vi sluttede af med farens hjemmelavet shot, som var en tradition man servede hjemme hos dem. 
Her kommer lidt billeder fra denne skønne aften og så godnat her fra :-) 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar