Inkatrekket - Christines version

Machu picchu var egentlig ikke noget jeg virkelig havde glædet mig til. 4 dages vandring lød ikke så tiltalende i mine øre, så at skulle op kl 4.45 for at tage en bus mod turen, var ikke det jeg glædet mig mest til. Men afsted kom vi og kl 7.30 endte vi i en by hvor vi skulle spise morgenmad. Her blev jeg ladet op med en lækker pandekage inden vi skulle videre. Vi fik at vide at vi kun havde 30 min til at spise inden bussen kørte, så vi skyndte os selvfølgelig at spise. Men.... Uheldige skulle vi selvfølglig være, og i dagens anledning holdt det simpelthen en kæmpe lastbil i vejen for en bro som vi skulle krydse. Vi måtte derfor vente ind til kl 11 før at bilen blev startet, men det var kun en situation vi kunne grine af, for det var virkelig en komisk og kaotisk situation. For overalt holdt der utålmodige bilister og folk prøvede forgæves at få startet lastbilen, så et kæmpe kaos Var det! Men vi kom dog afsted dog nogle timer for sent og inden vi startet inkatrekket blev vi ladet op med snacks. Her er det obligatoriske før  billede. 

Da vi kom lidt sent afsted startede vi med at gå en times tid hvorefter vi stoppede til frokost hvor alle vores bærere og kokke stod klar med frokost. I alt var der 20 bærere og 2 kokke med, som slæbte med alt for meget på ryggen så dem kunne man kun have respekt for! Frokosten var sindssygt lækker. Vi fik først suppe og derefter kylling, guacamole, salat og ris og det smagte så godt. Utroligt hvad de kan kreere på et gaskomfur. 

Dagens rute var 10-12 km og selvom det mest gik ligeud så gik det også en del op, og trøjen blev hurtig gennemblødt! Jeg havde ikke forventet at trekket ville være så hårdt, men det var fedt at mærke kroppen arbejde, og samtidig nyde en fantastisk udsigt. Her er Astrid og jeg. 

Undervejs stoppede vores 3 guider som var med på turen og fortalte os om ruiner fra inkaernes tid, og de så virkelig imponerende ud!

Kl 17.30 ramte os i forgruppen vores lejr, hvor det var sat fine telte op til os alle. I et andet telt havde de dækket op med fint bord hvor de servede popcorn, kiks og te som en eftermiddagssnack. Kl 19.30 fik vi aftensmad som igen var overraskende god, og kl 21 lå vi i vores soveposer for næste dag skulle vi op kl 5.00. 

Dag 2: Kl 5.00 blev vi vækket af kokkene der gik rundt og servede te inden morgenmaden kl 5.30. Virkelig en sød tanke, men det var mere fristende lige at sove et ekstra kvarter, så det blev hverdag et nej tak til teen. Uden for teltene havde de stillet varme baljer med vand så vi kunne vakse hænder inden morgenmaden. Morgenmaden stod på yoghurt, havregrød og ommelet så vi fik lagt en god bund inden vi skulle ud på den hårdeste rute på trekket. I alt skulle vi vandre 14 km hvor det var mest op ad bakke - MEGET op ad bakke. Vi blev igen serviceret med snacks og vand inden vi skulle afsted. 

Bærerne pakkede alle vores telte sammen så det eneste vi skulle faktisk ikke tænke på noget. Sådan var det på hele turen! 

Jeg gik hele tiden i den forreste gruppe og der var ingen tvivl om at vi havde det lettere end mængden. Vi stoppede undervejs for at vente på de andre og alle gange måtte vi vente dobbelt så lang tid på dem, som Den tid vi havde gået stykket på. Det var desværre rigtig ærgerligt for vi endte med at blive rigtig kolde, og når de andre kom frem ville vi bare videre, fordi vi havde ventet i så lang tid, så de andre endte ikke med at få nogen pause. Det havde været sjovere for begge grupper, hvis vi havde splittet os i 2 hold så ingen skulle vente og alle kunne få pauser. Men i pauserne nød vi den vildt smukke udsigt, og det var rigtig dejligt at få slappet af for det var sindssygt hårdt! Her er malte og jeg inden det sidste meget meget hårde stykke...

Højdepunktet på dagen var at nå toppen som hed "Dead womans Pass" og det var en kæmpe sejr at komme derop! Det var en stolt Christine der kom der op som nr 4 ( efter 3 drenge) med en tid på 50 min da pausestedet af, hvoraf mange brugte over 1,5 time på det og de sidste over 2 timer. Da alle kom derop fik vi et gruppebilledet med et smukt landskab som baggrund. Her er vi oppe i 4215 m højde, hvilket godt kunne mærkes på vejrtrækningen på vej op! Puhaaaaa...

Heldigvis var resten af vejen til campen ned ad. Men så let gik det heller ikke da det gik RIGTIG meget nedad, og samtidig var det begyndt at regne så det var rigtig glat, så det var noget af en forhindringsbane. Glade var vi så også da vi endelig kom til campen hvor bærene igen havde sørget for lækker mad og  telte som stod klar. Vi havde nu hele eftermiddagen fri, men guiderne havde arrangeret en præsentation af alle bærene, kokkene og os, så vi stod rundt i en rundkreds og fortalte hver især om os selv. Mange af bærene var landmænd derhjemme og gik ruten ca 3 gange om

Måneden, og de elskede det. De så bare alle så usoigneret ud og lugtede langt væk af gammel sved, men de var rare, glade og smilende! En af dem var 58 ligesom Far Lars, men i forhold til far så lignede han en på 78. Det siger lidt om hvor meget det slider på dem, men det er også klart når nogle af dem slæber på gasflasker, og flere af dem bære på 25 kg... Helt forfærdeligt at tænke på når man selv gik med små 10 kg, og samtidig gik de meget hurtigere end os for de skulle nå at komme til campen før os og have gjort alt klar. Stor respekt til dem! Resten af eftermiddagen stod på ren hygge. Vi lagde os ind i telte og hyggede og puttede, drak varm kakao og spiste popcorn til vores eftermiddagssnack og i det hele taget bare slappede af efter en vildt hård dag... Vi gik igen tidligt i seng for endnu en hård dag var foran os. 

Dag 3: den længste rute stod foran os og igen var vi oppe kl 5, men det havde vi nu vænnet os til så så slemt var det heller ikke. Til morgenmad blev vi forkælet med pandekager og dem var der ikke mange rester af. Ruten i dag var 16 km men dog ikke nær så hård som dagen før da det gik mere ned og ligeud end op. Men hold da op ens lægge var ømme så det var med smerte at mange skridt måtte tages. Desværre var det også rigtig tåget så vi kunne ikke helt nyde den gode udsigt, men det blev også bare smukt på en anden måde. 

Her på billedet var tågen lettet lidt, så man kunne se noget af det flotte landskab. Selvom turen var rigtig lang var den også lidt hyggeligere end gårdagens tur da der ikke Var så stor forskel for for og bagtrop og man kunne snakke sammen. 

Dejligt var det da at nå campen og vide at det var sidste lange stykke inden de små korte 6 km inden machu picchu dagen efter. Kilometrene kunne tydeligt mærkes i en krop, så vi gav hinanden massage og hyggede os om hinanden inden aftensmaden. Her havde de igen flottet sig og på mærkværdigvis tryllet 2 pizzaer frem som tilbehør til aftensmaden og lavet en kæmpe kage til dessert som smagte vildt godt! Det var en afskedsmiddag der ville noget, og som alle andre også gør, måtte vi selvfølglig også give dem drikkepenge for det fortjente de! Kl 3 skulle vi op så der var ikke noget vrøvl med at komme tidligt i seng...

Til slut en lille collage af noget af maden 

Ps.. Det har været den fedeste og hårdeste oplevelse! Er kun blevet positiv overraskket!:-)