fredag den 7. november 2014

Dag 46 - Tanning og sandboarding

I dag stod vi op til dejligt solskinsvejr, hvilket vi selvfølgelig udnyttede, da vi først havde planer om eftermiddagen. Vi nød tiden ved at ligge ved poolen på vores dejlige hotel. Det er helt klart det bedste vi har boet på ind til videre, og omgivelserne trækker kun det hele op. 
Kl 16.30 stod den på sandboarding. Det hørte med i programmet men Emilie og nogle andre valgte at tilkøbe et bedre board, et ægte snowboard, så de lettere kunne sandboarde, men Christine valgte bare at bruge det som hørte med. For at komme op til de sandbakker vi skulle kør ned af blev vi transporteret i Beachbuggies. Det var en helt vild tur vi fik i dem og det var så sjovt! De gav den virkelig gas vores chauffører. 
Vi stoppede tre forskellige steder hvor vi kunne boarde ned ad. For Emilie og dem der havde lejet er bedre stod de på dem som et rigtig snowboard, men Christine og de andre lå på maven - og hold fast hvor gik det stærkt og hvor var det sjovt! Meget bedre end forventet. 


Vi var der indtil solnedgang så den fik også nydt! 
Til aften havde vi bestilt en barbecue buffet. Virkelig lækker mad og rigtig hyggeligt at slutte dagen af på. 
I morgen har de fleste tilkøbt sig en flyvetur ud over nascalinjen, men Christine og 7 andre bliver hjemme og slapper af. Om eftermiddagen har vi tilkøbt en ekstra tur i ørkenen - Christine på ski og Emilie på board. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar