Jannick havde forstuvet sin fod for nogle dage siden, så ham måtte vi skubbe rundt i en kørestol i lufthavnene, men det gjorde at vi kom uden om alle køer, så det var ret luksus og sjovt.
Flyveturen fra Lima til Sao Paulo var på 4,5 timer og det var ikke den sjoveste vi har haft for vi var simpelthen så trætte men vi nåede aldrig at falde i søvn, fordi vi aldrig fandt ud af at sidde godt. Emilie fik dog sovet lidt mere end Christine. Så da vi nåede Sao paulo lufthavn, tjekkede vi hurtigt vores bagage ind og måtte ramme en starbucks hvor vi blev ladet op med en lækker frappé med choko chip - lige hvad vi kunne klare.
Kl 19.30 hoppede vi på flyet med recife og kl 22.00 landede vi og blev henter i lufthavnen af vores guide Jacabo. I lufthavnen var de andre fra Danmark også, så vi fulgtes sammen til huset som lå lidt over en time fra lufthavnen. Vi er i alt 8 - 4 piger og piger drengene mellem 20 og 24 år. Da vi kom til huset havde de gjort klar til lav selv hotdogs's, som var lidt anderledes end dem vi laver derhjemme. Der blev nemlig serveret ærter, majs, tomater, gulerødder og kartoffelmos til. Derudover var der Mayo instedet for remou, men det smagte skam godt alligvel! Meget trætte efter ingen søvn, fik vi lagt os i seng ved en 24-tiden, og allerede 7.30 næste dag skulle vi have morgenmad.
Ps! Der er ikke wifi i vores hus, så bloggen bliver muligvis ikke opdateret så ofte som vi gerne vil...


Ingen kommentarer:
Send en kommentar