Vi sad ved havnen på Galapagos og nød den sidste aften sammen.
I dag stod den ellers på lufthavn og fly tilbage til Guayaquil. Efter bus, båd og mere bus transport ankom vi til lufthavnen på øen Baltra. Vi nød den sidste sejltur i det smukke landskab.
Stemningen var lidt sørgmodighed i lufthavnen, da vi nu skulle sige farvel til David for sidste gang. Det er helt som at miste et medlem af gruppen for han har lige så meget, som alle os andre været med til at bygge det fællesskab vi har sammen op. Da vi landede blev vi modtaget af vores nye guide Paul, som er 29. Han virker frisk og ung, men det er som om han ikke kan udfylde Davids plads endnu, men det skal nok komme.
Klokken var 15 da vi ankom og derfor stod resten af dagen på shoppingcenter - der er ikke så meget andet at lave i Guayaquil. Der blev handlet det sidste i supermarkedet, spist det sidste fastfood og drukket den sidste iskaffe fra vores yndlingskaffested: Sweet and Coffee. Aftenen stod på introduktion af os alle og den nye guide samt informationer om Peru.
Det lyder alt sammen rigtig fedt, og guiden virker også rigtig frisk på at gøre det bedst muligt for os alle. Vi skal 8 timer i bus for at komme til Mancora i morgen, hvilket betyder vækkeuret skal sættes til kl 6. Vi er næsten ved at være vant til det, men puh det tidligt.
Dermed bliver det et godnat herfra.




Ingen kommentarer:
Send en kommentar