fredag den 24. oktober 2014

Dag 33: Isabella Island

Idag forlod vi Santa Cruz tidligt om morgenen for at tage til Isabella Island. Det tog lidt over 2 timer i speedbåd at komme hertil.
Da vi endelig ankom til vores hotel som hedder " Hotel Coral Blanco" pakkede vi hurtigt ud og begav os ned på stranden. På denne ø ligger der søløver og sorte havleguaner over det hele!


Vi har allerede vænnet os til at det er helt normalt at træde over dem, når de ligger i vejen for en. Vejret var igen idag desværre overskyet men i stedet fik vi tiden til at gå med at spille beach volley på stranden, mens andre bare slappede af. 
Efter frokosten havde vi fri resten af dagen, og her valgte de fleste af os at leje dykkermaske og svømmefødder. Vi hoppede i ved havnen og snorklede rundt. Vi så igen havskildpadder og en masse flotte fisk, og igen fik vi lov til at svømme med søløver. De er utrolig legesyge og nysgerrige så de kommer helt tæt på os. Det var virkelig sjovt!

Et dyr man ellers ikke skulle forvente at møde her var pingvinen, men grundet vandet er så koldt kan de godt leve her på Galapagos, og heldigvis mødte vi da også en af disse på snorkelturen. 
I aften har vi ellers bare hygget - nogle er ude og drikke et par øl, mens andre hygger på værelset. Men fælles for alle bliver det ikke det helt vilde, da vi skal spise morgenmad kl 7 i morgen og derfra står den på 6 timers vandring.. derfor er vi tidligt i seng og så ellers godnat herfra! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar