søndag den 12. oktober 2014

Dag 21: Cuenca

Dagen i dag startede ud med en lidt skrabet morgenmad. Kun 2 stykker hvide toastbrød med en smuule æg kunne det blive til, men det gik, vi kunne i hvert fald holde til frokost. Derefter stod den på rundtur i byen. Det har regnet næsten hele dagen så meget af tiden gik med at finde ly, men vi nåede dog at få et indtryk af at byen er virkelig flot og hyggelig. Vi startede f.eks på et madmarked, som var vildt sjovt at se.


Næste sted i ly for regnen var en butik, hvor de solgte de famøse panamahatte. Hvis ikke de havde været så dyre og svære at have i rygsækken var vi faktisk fristet til at købe en. 
Ellers stod resten af sightseeingen mest af alt på kirker.. Der er utrolig mange kirker i denne by! Men heldigvis nøjes vi med at se de fleste udefra. Faktisk mener vores guide denne by er den mest religiøse i Ecuador hvilket giver god mening i forhold til antallet af kirker i byen, men modsat hvad vi normalt er vant til er det protestanterne, der skal betale penge til kirkerne hele tiden, og som ikke må drikke mens katolikkerne gerne må nyde det hele. 
Vi fik spist frokost et hyggeligt sted og fundet et hyggeligt kaffested efterfølgende igen for at komme i ly for regnen. Lidt ærgerligt det skulle regne så meget må vi nok indrømme.
Igen i dag fik vi lov til at låne hostelets køkken til at lave mad i alle fælles, så det valgte vi at gøre. Vi tog forbi det lokale supermarked og handlede ind til en omgang pasta kødsovs. Utrolig vellykket!



Efter maden samledes vi næsten alle oppe på et af værelsernes hemser. Her var det en fordel vi boede så mange på værelserne og vi lå bare og hyggede os. Nu står resten af aftenen på pakning for vi skal ud og køre 6 timer i bus i morgen.. Selvom det er træls at køre så meget i bus er det prisen for at se så stor del af et land på så kort tid, og det hjælper på det, når stederne indtil videre har været så fantastiske. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar