fredag den 10. oktober 2014

Dag 16 - Trekking i junglen, chokolade og bålhygge

Dagen i dag stod på at vi skulle ud og trekke i junglen, se chokoladeproces og senere bålhygge. 
Vi startede morgenen ud med at spise det mærkeligste morgenmad... Noget meget tørt kikærtehalløj, en skive ost med konsistens som feta og dertil lidt røræg, som var det eneste der rigtig var spiseligt. Der var ikke tilfredshed blandt folk så vi blev lovet pandekager næste morgen.  
Inden vi skulle ind i junglen, skulle vi alle males i hovedet og have en krans af blade om hovedet. Vi fik alle malet et symbol i hovedet som skulle beskytte os på vores tur (meget overtroisk). Dette var en sherman det gjorde det, og ham og hans drenge tog med på turen. 

Vi gik igennem junglen, kravlede op af små vandfald (rapelling bare baglæns), badet under vandfald og til sidst gik vi helt op i toppen af junglen og slutter af med at gå hele vejen ned igen.. Det var helt vildt sjovt og spændende, men vi har desværre ingen billeder fra det, da det ville være for risikabelt at tage billeder, da vi hele tiden skulle kravle og hoppe i vandet. Heldigvis er der blevet filmet på GoPro kamera så videoer kan ses når vi engang er hjemme igen.
Men her er et billede af den top vi gik op til.
Og et billede fra junglen 

Til frokost havde vi alle sammen mangel på søde sager, da ingen rigtig havde forberedt sig på, at vi ikke kan købe noget herude, og derfor valgte vi at bestille en taxi og lade nogle tage ind f handle i et supermarked i tena (25 min væk). Vi aftale også at vi skulle lave snobrød og skumfiduser med mariekiks omkring vores bålsted så det skulle der også handles ind til. Christine meldte sig selvfølgelig til at være en af de 4 der skulle med i taxaen, og på en seddel fik alle skrevet ned hvad de skulle have og der blev handlet ind for den store guldmedalje. 
Efter shoppingturen skulle vi se hvordan man laver chokolade. Det viste en af mændene fra stedet. Først skulle bønnerne ristes.
Så skulle skallen pilles af hvilket alle hjalp til med, og når dette var gjort skulle de males.
Så satte han det over bålet igen og rørte mælk med sukker og kanel i ind til det havde den rigtige konsistens. 
Og SÅ skulle det spises. Vi dyppede bananer ned i og smagen er lidt svært at definere. Det smagte slet ikke som smeltet chokolade vi laver derhjemme, det var en smule mere grumset og ikke så sødt i det, men det smagte okay. 
Emilie synes det var vildt lækkert til gengæld, men hun er måske også lidt mere til den mørke chokolade. 

Vores guide David havde sagt til ejerne at vi ikke ville have suppe, ris og kartofler mere (man får det hver middag og aften) så vi endte med at få lækre friturestegte yougarødder (staves) som smagte slægt bedre end pomfritter og har en effekt som imodium, så nu er vi alle forstoppet ;-) rødderne er helt sikkert noget vi vil lave når vi kommer hjem, hvis de altså er mulige at få! Igen glemte vi billeder. 
Men aftnen blev sluttet af på bedste vis,
Med hjemmelavet dej til snobrød som Christine og en der hedder Pernille lavede med hjælp fra shermanen, mariekils og skumfiduser. Denne aften gok vi absolutte ikke sultne i seng, og det var HYGGE! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar