Dag 88: fly fly og mere fly

Vi er lige landet i Frankfurt efter vores 13. Flyvetur på 3 måneder nu, mens den 14. Venter os lige om hjørnet ;-)

Problemet skulle vi da også have da vi fik at vide vores flybilletter var blevet aflyst, da vi ellers alle står ned boarding pass i hænderne og indchecket bagage i Sao Paulo men i gaten ikke må komme videre. Dette skyldes vi ikke var på flyet fra Recife til Sao Paulo - da vi jo havde de sidste dage i Rio. Med sved på panden og tæt på nervøst sammenbrud over ikke at komme hjem fik i i sidste ende alligevel lov til at boarde da vores billetter godt nok var frigivet, men ikke solgt. Resten af flyene er dog ikke aflyst til heldigvis forhåbentlig ikke flere problemer herfra! 

Den lange flytur gik snildt og selv Christine fik sovet. 

Næste stop København! Vi ses snart.

Dag 87 - Sidste dag

I dag var det sidste dag vi havde i Rio, inden vi om eftermiddagen skulle vi med flyet til Sao Paulo. 

Dagen skulle selvfølgelig udnyttes til at udforske mere at Rio, og et besøg i den største Favela havde vi derfor booket, da det skulle være en rigtig fed og anderledes oplevelse. 

Bogi og Christian der også havde været med i Rio skulle med flyet om morgnen så tilbage var Astrid, Jannick og os. Astrid ville ikke med på favalaturen så vi andre hoppede på den guidede tur kl 10.00 sammen med nogle andre fra andre hotels. Man må kun besøge en favela sammen med en guide, og dette var vi også rigtig glade for da vi fik rigtig meget at vide undervejs. 

Turen skulle vare 3 timer, og da vi kom til favelaen hvor der bor 200.000 mennesker, fik vi noget af en kulinarisk oplevelse. Tusindvis af ledninger hang næsten i hovedet på os, husene stod fuldstændig tæt op af hinanden og der var ikke rigtig nogen vej mellem alle husene, men kun små små gader. Derfor kunne det tage rigtig lang tid for dem at komme i skole, på arbejde osv da de ofte skal gå et stykke. 

Undervejs besøgte vi en lokal bager, en kunstner og et børnecenter, hvoraf nogle af de 215 kr som vi betalte for turen, går til. Husene i favelaen er bygget op ad en bjergside. De billigste huse i favelaen kostede fra 50-100.000, og det var dem der lå forenden af bjerget, da det er dem der har størst risiko for at falde sammen under regnvejr. Øverst oppe ligger de dyrere huse som koster mellem 100-200.000. Heroppe fra kunne man få en flot udsigt ud over husene. 

Her fra kunne man også se den lille vej der skiller de faldefærdige huse fra millionlejligeder der ligger direkte ud til stranden og som koster 35 mio kr. Fuldstændig absurd... 

Ned af en lille bitte "gade" gik vi og blev mere og mere glade for hvordan vi bor derhjemme... 

Det er svært at se på billedet hvor faldefærdigt meget af det var. Men overraskende nok er folk rigtig glade for at bo i favelaen. Mange af dem der bor der har er arbejde inde i byen og nogle er også sygeplejersker osv, og alligvel vælger de at bo der. Det er ufatteligt, men det giver en lidt ro i sindet at det for mange ikke er påtvang.

I børnehaven vi besøgte var der de sødeste børn der elskede at få billeder af os. 

De var så søde! 

3 timer senere sluttede turen og det var helt sikkert en oplevelse værd. Man kan ikke sammenligne stedet med noget i Danmark, det var ret ubeskriveligt. 

Tilbage blev det frokosttid og stort set efter frokost skulle vi med en taxa fra hostlet kl 15.30 for at køre med lufthavnen. 

Her var der heldigvis gratis net, så det blev udnyttet inden vi skulle med flyet kl 17.36 mod SAO Paulo. 

I Sao Paulo lufthavn har vi en rimlig lang ventetid inden flyet mod Madrid der går kl 22.50... Vi prøver at udnytte tiden på bedste vis, men vi ser ikke ligefrem frem til en flytur hele natten på 10,5 timer. Vi håber på at få sovet lidt! 

Dette bliver det sidste i hører fra os i dag, der kommer selvfølglig er sidste indlæg i morgen. Knus her fra! 

Dag 86: Centrum

I dag stod igen i storbyferiens navn og mere sightseeing og en masse kultur!

Vi startede dagen ud på bedste storby manér ved at tage metroen ind til centrum. Her besøgte vi ført en kirke, der skulle være kendt blandt andet for sit tilhørende kloster. Skuffede blev vi da vi endelig kom frem til den og den var under renovering.. 

Men vi kunne godt fornemme det flotte inde bag ved. 

Næste stop var endnu en kirke, Katedralen som er bygget i 1961 hvilket gør det til en ny og moderne kirke. Dette fik vi bekræftet da vi ankom til den og vi fik sen hurtigt døbt myretuen. Se billede for forklaring ;)

Flottere var den heldigvis indeni, men vi synes nu stadig det var lidt af en underlig moderne kirke.

Herfra lå de famous Rio de Janeiro steps ikke langt væk, så det var naturligvis næste stop. Kunstneren hvis navn vi har glemt brød ikke igennem med sine oliemalerier af gravide kvinder, men da han begyndte at renovere og dekorere disse ellers forfaldne trapper gik der ikke længe før han gjorde det til hans livsprojekt og de har dermed også gjort ham kendt.

Sidste ting på dagens kulturprogram var at vi ville besøge bydelen Sanata Teressa, som skulle være så hyggelig. Første stop på vejen derop var dog at sporvognen, hvis tur derop skulle være noget så smuk, var gået i stykker. Nå - men vi fandt en bus derop i stedet, men da vi ankom føltes det ikke helt rigtigt. Vi havde et kort med og vi fik en lokal til at udpege hvor vi var - lige i midten hvor 3 favelaer grænser op til hinanden, og disse favelaer er ikke helt ufarlige. Normalt skal man aldrig være i nærheden af dem på egen hånd, så vi fik hurtigt hoppet ind i bussen igen. Lettere forvirret over hvor den hyggelige bydel skulle befinde sig kørte vi tilbage mod byen. Men på kortet viste det sig at vi var det rigtige sted, og de omgivelser vi kørte igennem på vej tilbage, var det også flotte nok, men ikke noget vildt og voldsomt. Til gengæld fik vi os en dejlig lang bytur midt i al eftermiddagstrafikken - hoppet på en metro og endelig hjemme igen for at slappe af på hotellet. 

Vi spiste ude på et pizzasted og efterfølgende fik Christine og Astrid sig dessert.

Dag 85 - Sightseeing med stort S!

I dag var vi alle 6 klar til morgenmad kl 9.00 for at komme så hurtigt som muligt afsted, da vi havde et langt program foran os. I dag skulle vi se en hel masse med s - Statuen (Jesusfiguren, Stadtion, Shoppongcenter/Starbucks og til sidst med ikke mindst solnedgangen på Sukkertoppen. 

Kl 10.00 tog vi derfor bussen hen til Jesus figuren. Bussystemet er utrolig let at finde ud af og folk er utrolig hjælpsomme allevegne. Så hver gang vi har set lidt forvirret ud har der hele tiden været en der kom hen for at hjælpe - Rare mennesker i rio! 

Da vi ankom skulle vi tage en minibus for at komme helt til tops, og da vi nåede billetindgangen var køen temmelig lang, men heldigvis gik det okay stærkt. 

Jesusfiguren er en rigtig turistfælde og der var selvfølglig proppet med mennesker deroppe, men det er en ting man skal se, og priserne ligger også derefter. Deroppe fik vi dog også en kanon flot udsigt ud over byen! 

Dette er kun fra en vinkel, men man kunne nyde udsigten ud over hele rio, som virkelig er smuk! 

Og vi fik selvføglelig også et billede af ham Jesus-fyren.

Der var pludselig gået mange timer og kl var blevet 14 inden vi kom ned fra statuen så inden vi drog mod stadion snuppede vi noget hurtigt mad i et supermarked og tog derefter metroen mod stadionet. 

En selfie foran verdens 2. Største stadion.

 

Her tager Astrid og Emilie sig en slapper i Messis og Ronaldos stole (vi er i hvert fald helt sikker på at det var deres stole).

Til sidst så vi omklædningsrummet som næsten var den største oplevelse. Det var kæmpe stort!!! Der var selvfølglig To store jacuzzier og toilet til hver spiller - det var helt åndssvagt. 

Det var meget sjovt at se stadionet, men vi ville selvfølgelig gerne have set en kamp der, men sæsonen var desværre slut. 

Efter stadionet var kl blevet 16.30 og vi var begyndt at blive godt trætte efter en allerede lang dag med mange oplevelser. Derfor tog vi metroen tilbage og gik ind i et shoppingcenter tæt på sukkertoppen hvor vi gik på starbucks og fik hvilet benene.

Kl 18.00 tog vi en kort køretur med en taxa mod sukkertoppen. For at komme helt op til sukkertoppen skal man med to gondoler, og i dem kom man næsten til at savne at stå på ski. Her var der ingen kø så vi kom lige til. 

På toppen var der den smukkeste udsigt ud over byen og man kunne også spotte Jesus, så vi havde igen hele byen foran os! Smukkere blev det kun da solen gik ned kl 19.34 og det var bare helt fantastisk at stå og nyde det.

Godt sultne og trætte havde Christine spottet en god burgerrestaurant som Brasilianerne er vilde med så der måtte vi ind. Aftenen blev derfor sluttet af på

Bedste vis med en god burger og en iskold cola! 

Hjem skulle vi også og vi tog en bus, hvor vi på tegnesprog fik kommunikeret med en meget behjælpelig buschauffør, der sørgede for at vi blev sat af lige ved døren - Vi elsker Rio!! 

Nu ligger vi fuldstændig bombet i vores køjesenge efter 12 timer ude af hostlet, og snart lukker vi øjnene og glæder os til endnu en god dag i morgen, hvor vi tager ind til centrum. 

Dag 84: Rio de Janeiro

Dagen startede perfekt ud med at Christine vækkede en meget forvirret Emilie kl 3.40 avavav.. Efter at have spist en smule morgenmad var det afsted mod lufthavnen. Her blev der dog sovet lidt på vejen. Utrolig smertefrit og uden at vente længe var vi hurtigt ombord på vores fly til Rio der lettede omkring kl 6. 3 timer senere og lidt søvn i flyet landede vi i Rio de Janeiro! 

Vi har hørt mange skræmmehistorier om hvordan det findes mange privattaxaer man virkelig skal holde sig fra, så vi valgte at tage den dyre løsning - at booke en stor taxa der kørte os direkte til hostlet. Så slap vi også for bus og baggageproblemer mm, og når vi siger dyr løsning var det alligevel kun 70 kr pr mand.

Vi ankom dermed til hostlet og fik checket ind. Hostlet hedder " Walk On the Beach Hostel" og ligger i den turister bydel af rio kaldet Copacabana. Inden længe gik vi sammen med Astrid på Copacabanas og Impanemas kæmpe store brede strand  og nød det hele.

Efter af have travet stranden tynd fandt vi hippiemarkedet, vi hjemmefra havde planlagt at besøge. Det var klokken da blevet så mange at vi lige fik os lidt frokost inden.

Hippiemarkedet var hyggeligt at se men det var lidt småt i forhold til nogle af de markeder vi har set i Ecuador og Peru.

Efter hippiemarkedet fandt vi os en Starbucks. Noget Emilie og Astrid i hvert fald har savnet siden Lima! Skønt med noget lækkert kaffe igen.

Efterfølgende fandt vi også en Nike store hvor vi begge kom til at købe en adventsgave til os selv - et par nye Nike sko. (Det skal der næsten også være plads til ;) )

Da var klokken også nået at blive næsten 5 og da fik vi udleveret nøglen til hostelet. 

Som ses på billedet - triple køjesenge når det er bedst! Os 6 mand har fået os et 9

Mandsværelse så vi bor her med 3 vi ikke kender. De virker nu søde og rare så det er intet problem, og det var jo noget vi havde valgt på forhånd. 

Fordelen ved denne slags hostel er også at vi kan bruge deres køkken. Astrid var stadig lidt halvsyg til aften så vi drog ud for at handle ind til lækker aftensmad. Vi havde begge drømt om ravioli/pastaret længe så det blev det simpelthen til.

Hyggeligt var det at sidde og spise i deres spiserum. Nu ligger vi i hver vores køjeseng og nyder wifi på værelset. Vi er trætte efter tidligt op og fly så det varer ikke længe før vi sover. Knusser fra Rio

Dag 83 - Sidste dag i Porto de Galinhas

I dag var sidste dag i vores hus her i Porto de Galinhas. Vi vågnede op til dejligt solskinsvejr så vi proppede tasken med blade og liggeunderlag så vi kl 9.30 lå klar til at få slikket det sidste sol på stranden. Det har været virkelig dejligt at have to dage på stranden inden Rio, så man lige fik slappet af i dejlige smukke omgivelser, inden vi når den hektiske storby i morgen. 

Kl 13.00 kunne vi dog ikke klare mere sol og drog derfor hjem af mod huset og videre til frokost på mammas for en sidste gang. 

Kl 16.00 havde Christine bestilt tid ved frisøren til klipning og farvning af hendes øjenbryn, som er ikke fandtes mere pga solen. Emilie måtte med som støtte hvis det nu gik helt galt, for et ord engelsk fatter de ikke. Men det gik strygende og det hele blev ordnet for den lille sum af 108 kr, så det var skønt. 

Resten af eftermiddagen brugte vi på at lede efter gaver til de fire voksne her i huset som har gjort mest for os. Nika som har lavet det meste mad og sørger for rengøring osv, Andre som er vores chauffør, Jairo som bare er guide for os uden løn og selvfølgelig også Jacobo som er vores rigtige guide. Disse gaver ville vi give dem til aftensmaden som julegaver, da vi som afskedsmiddag havde bestilt brasiliansk julemad. De blev alle rigtig glade for deres gaver og meget taknemlige! 

Den brasilianske julemad er en dimentral modsætning af den danske, men det var så lækkert! Den bestod af to salater med tomat og mango, kikærter i noget hvidløgsdressingssnask, ris med rosiner og nødder og ikke mindst en kalkun hvori der var kartoffler og abrikoser. Meget sundere end sovs og brunkartofler, som vi nu alligvel også ser frem til, men det var ret sjovt at prøve noget andet. 

Vi fik om aftenen sagt farvel til Caroline og David der ikke tager med til Rio, og vi fik pakket de sidste ting sammen, så vi var klar til at køre mod lufthavnen kl 4 ii morgen tidlig... 

Dag 82: Stranddag

Efter 2 dage med massere af dyk og oplevelser var det blevet tid til en fridag. Det skulle selvfølgelig udnyttes at vi ikke havde mange dage tilbage med strand og sol, så direkte efter morgenmad tog vi på stranden på ægte charterferiemanér. Godt med solcreme på nød vi hele formiddagen til skyfrihimmel, god blæst i plamerne og bagene sol samt i det ikke så kølende vand, hvilket betød vi gik i vandet ca hvert kvarter for at holde ud at ligge der. Kl 14 var det tid til Mammas. Astrid var syg, og vi fulgtes derop sammen og vi var så de eneste der sad der kl 13. Super - tænkte vi så. Maden blev serveret og vi fik så lov at nyde hinandens selvskab til frokost. Nogenlunde da vi var færdige valgte resten af gruppen at møde op, som var blevet forsinket fordi de havde surfet og fejlbedømt, hvor lang tid det tog at få derop.

Resten af dagen gik stille og roligt med en tur ind til byen og ellers stod der pakning på programmet. Det var helt uoverskueligt at få så meget til at fylde så lidt - men det gik!

Tidligt i seng efter hyggesnak så vi er klar til i morgen :)

(Vi havde egentlig billeder men de er på computeren)

Dag 81 - Vragdyk

I dag stod den paa vragdyk. Dvs. det ogsaa betoed at vi skulle tidligt op da vi 6.30 skulle koere mod Recife, hvor vi skulle sejle ud fra.

Vi var ikke de eneste der var paa baaden. Flere hold var samlet, og der var ogsaa professionelle fotografer ombord, som skulle tage billeder af os under vandet. I alt skulle vi ud paa 2 dyk ved 2 forskellige vrag.

Efter at have samlet vores udstyr sejlede vi en time ud i meget store boelger, da gav anledning til soesyge, hvorefter vi endelig kom til stedet hvor vi skulle dykke fra. Det hele foregik superproffessionelt. Der var reb der foerte ned til vraget, og som vi ogsaa skulle komme op ad igen, og der var i alt 3 instruktoerer til vores gruppe, hvor vi kun var 7. Emilie var inden dykket rigtig bange for at hun ville faa problemer med oerne, men det viste sig at gaa strygende! Saa under de 18 meter var der kun glaedelse! Vi saa masser af hajer, rokker, og farverige fisk der svoemmede omkring skibet, som ikke var kaempe stort, men det maa have vaeret en stor fiskerbaad engang. Efter det foerste dyk var der en lille pause hvor vi fik en sandwich og saa gik det ellers hurtigt til andet dyk.

Helt vildt glade over dagens begivenhed og alle de facinerende intryk under vandet, blev vi simpelthen ogsaa noed til at koebe de billeder de havde taget, til en alt for dyr pris. 45 kr pr. og vi begge blev noed til at nuppe 3, fordi vi ikke kunne vaelge. (Der kommer billeder saa snart, den gider at uploade dem, men nettet er UTROLIG DAARLIGT!)


Derefter gik turen hjem og aftenen forloeb med en film og ellers bare afslapning. I morgen staar den ogsaa paa afslapning, da der er fridag, hvilket vi selvfolgelig skal have udnyttet med sol og strand, hvis vejret vil os det.  

Dag 80: Dykning og kage

I dag stod der dykning på programmet. Vi fik lov til at sove lidt længe men ellers var det bare afsted efter morgenmad. Vi skulle dukke i havet igen - de natural pools der er ved vores lokale strand. Vi skulle lave de sidste øvelser under vand og her fik vi ellers også lov til at dykke lidt rundt. Når man tager dykkercertifikat lærer man hvor vigtigt det er at have en buddy at dykke med - vi var altså buddies med hinanden. Emilie havde desværre igen lidt problemer med ørerne men det gik i sidste ende. Sidst hvor vi dykkede rundt så vi en helt vildt sjov og lidt grim fisk - batfish som skulle være sjælens at se. Ud over det en masse andre fisk, men vi blev også enige om efter at vi glædede os til vragdykket for at der var lidt mere at se på. Sidst skulle vi have alt udsyret af og vise vi kunne svømme 200 m (det blev så lige dagens motion) samt at vi skulle flyde i 10 min. Efter dykket stod den på en sen frokost efterfulgt af eftermiddagsafslapning. Dejligt med lidt fritid, når man var træt efter at dykke. Efter aftensmad blev der til gengæld bagt kage - godt nok pulverkage - men den blev rigtig god! Med dertil hørende is. Det er rigtig hyggeligt vi kan gøre sådan noget, nu hvor vi bor i vores eget hus. Ellers var det tidligt i seng for i morgen er det vragdyk og op kl 6. Vi glæder os!

 

Dag 79 - Transport

I dag skulle vi tidligt op da vi kl 7.30 skulle på en 7 timers bustur tilbage til Salvador, hvor vi skulle flyve tilbage til Porto de Galinhas.

Efter de 7 timer var vi godt sultne og havde 2 timers fritid i er shoppingcenter, så den tid fik vi brugt på at spise og måske også komme til at købe lidt tøj med hjem fra Zara... 

Derudover er der ikke meget mere at fortælle om den dag. Flyveturen tog kun 1 time så den var snildt klaret, og derefter skulle vi så lige køre lidt over en time til vi nåede huset. En dag med frygteligt meget transport, men det skal der jo til. For lige at dagen skulle sluttes ekstra hårdt af kom vi hjem til et hus uden vand og airconditionen virkede ikke.... Vi kommer til at få en meget meget varm nat i møde!!! 

De næste 4 dage skal vi blive i huset og i morgen skal vi ud og dykke. Torsdag står den på vragdyk, fredag er det fridag og lørdag skal Emilie og nogle andre skydive, hvis vejrforholdene er til det. Vi håber på godt vejr til de kommende dage, så vi kan nå at få slikket den sidste sol, inden vi skal til Rio søndag og så ellers hjem til kolde Danmark onsdag. Og hold da op vi kan mærke glædelsen i hele kroppen! Man kan godt mærke at det er riiiiigtig lang tid siden at man har været hjemme selvom tiden selvfølgelig er fløjet afsted, og det virker helt surrealistisk at tænke på at 3 måneder snart er gået! Vi prøver at nyde den sidste tid, selvom det er svært når hjem, kærester, familie og venner står lige for døren. 

Dag 78: 50 m rappeling

I dag stod der kun rappelling paa programmet. Derfor var det bare op til normal tid og en tur paa kun 5 min i bil derhen, skoent! Endelig en koeretur der var kort. Saa stod den paa 35 min trekking for at komme hen til det rigtige spot hvor der stod guider klar med rappellingudstyret til os. De foerste 8 meter var 'nomal' rappeling hvor man gaar paa klippevaeggen, men derefter forsvand vaeggen da det var en grotte, der var under os, og resten var dermed rappelling ud i den frie luft. Her kunne man faa meget fart paa, naar man lige turde give los, men ikke alt for laenge for saa begyndte det at blive for varmt for haenderne pga gnidningen selvom vi havde handsker paa. Det var vildt fedt, og lidt graenseoverskridene foerste gang man skulle gaa fra klippevaeggen til ingenting, og virkelig bare stole paa at udstyret holder en, men det er ogsaa det som goer det vildt fedt! Vi fik alle lov til at proeve 2 gange, saa det var ogsaa fedt at foele man havde lidt bedre styr paa det anden gang.

Her en mindre fotoshoot fra rappellingen. Der kommer lige lidt forskellige da det er de eneste billeder vi har fra i dag.

 

 

Efter rappellingen noed vi en dejlig lunch box frokost, som vi kender fra de andre dage inde i grotten. Vi vandrede efterfoelgende tilbage, og bilen samlede os da ikke op paa vejen hjem. Det stykke skulle vi gaa, men det gik lige da det var nedad bakke. Vi var altsaa hjemme ved en 3 tiden, og efter et hurtigt bad havde vi eftermiddagen fri for os selv. Vi blev alle enige om at det var rigtig dejligt for en gangs skyld, for de sidste mange dage er vi foerst kommet hjem efter det er blevet moerkt og til spisetid, og saa er der ikke meget dag tilbage. Vi fandt noget wifi og fik snakket med dem derhjemme. Vi kan godt nok godt maerke at vi glaeder os rigtig meget til at komme hjem snart. Det er som om for hver dag vi kommer taettere paa jo mere savner og glaeder vi os til at komme hjem.
Eftermiddagen forloeb hurtigt i selvskab med wifi og dermed var der kun aftenssmaden der manglede, og ellers var det hjem og hygge lidt inden vi gik i seng. Lige nu ligger vi inde paa vaerelset paa den daarlige alt for bloede madras, der ligger paa gulvet, og haaber paa der ikke kommer myg og spiser os i nat. Vi er begge haardt ramt af myggestik!
Godnat herfra.
Ps. ellers har vi det godt ;)

Dag 77 - Trekking til bruser

Efter en god nats søvn indendørs kørte vi bed til en lille hyggelig restaurant hvor vi bestilte morgenmad. Vi måtte selv vælge hvad vi kunne tænke os, så det syntes vi var ret luksus. 

Derefter kørte vi mod et supermarked hvor vores guider handlede ind til frokost og så kørte vi mod det sted vi skulle trekke fra. Trekket var i alt på 12 km, og efter de 6 nåede vi vendepunktety hvor vi skulle se "The Smoking Waterfall". Navnet kommer af at det er for lidt vand i vandfaldet til at det bare løber ned, men i stedet ligner det at det ryger.
De første 2 km gik pænt meget opad, men pga vores inka-form, var det snildt klaret. Solen skinnede heldigvis heller ikke, for ellers havde det været noget mere ubehageligt. Et par regndråber faldt nu og her, men det var egentlig meget rart, da sveden alligvel kom frem på panden. Efter omkring 1 time og 45 min nåede vi vandfaldet, som nok bedre kan beskrives som en bruser. Godt nok er der normalt ikke meget vand i det, men i dag var der stort set intet. Men man kan jo ikke være heldig hver gang, og til gengæld var udsigten henrivende.

Ved frokost til blev der linet op med sol, hvidt brød, pålæg og snacks, som vi nød til den fantastiske udsigt ud over landskabet.

 

 

 
Efter trekkingturen satte vi os godt trætte ind i bilen, hvor vi kørte 1,5 time mod vores hus i Lencois. Dejligt at komme tilbage til den lille hyggelige by! I morgen skal vi rapelle og har ellers eftermiddagen fri.

Dag 76: Brasiliens 2. hoejeste vandfald

Vi vaagnede paa vores Hostel tidligt, for vi skulle ud paa vandretur. Efter em hurtig og let morgenmad blev bilerne pakket og forude ventede der os en meget meget lang koeretur. Det skulle dog vise sig at vaere det hele vaerd. Vi skulle gaa 3 km for at komme hen til Brasiliens 2. stoerste vandfald. Selve vandreturen derhen var 3 km og saa saa man vandfaldet fra toppen af. Derefter gik vi ned i bunden for at se det sjovt nok fra bunden af. Det var vildt smukt at se!

Da vi ankom til bunden fik vi redningsveste paa, for vi skulle altsaa svoemme derhen.

 Efter at have svoemmet lidt tid og vi drejede om hjoernet fremkom det smukke syn af vandfaldet. Christine og Astrid noed synet fra klipperne af mens Emilie, Caroline og alle drengene svoemmed helt taet paa og maerkede vandafaldets kraefter. Vi kom om bag ved vandfaldet og gaa og hoppede ud fra klipperne gennem vandfaldet og ud paa den anden side. Det var helt vildt svaert at traekke vejret naar man var helt taet paa det pga alt svoev-vandet der var i luften, men fedt var det!

Efter en god frokost ved vandfaldet tog vi tilbage mod bilen, for der ventede os endnu en lang koeretur, hvor vi skulle sove i telt. Det naaede at blive moerkt mens vi koerte og humoeret var ikke i top hos alle, da en nat i telt virkede meget uoverskuelig. Vi ankom endelig til byen ved en 20 tiden, hvor vi foerst gjorde holdt ved en restaurent hvor vi fik aftenssmad. Her blev planerne om at sove i telt lavet om til at sove paa et hostel, hvilket vi egentlig begge var meget glade for. Dette hostel laa heldigvis kun 5 min vaek derfra, og da vi endelig ankom til dette gik der ikke laenge foer vi helt udkoerte laa i vores seng og saa smaat faldt i soevn.

Dag 75: ATV og Blue Hole

I dag forlod vi lencois for 2 natter. Vi skulle køre længere ind i sydenden af chapa da diamentina. Men inden vi forlod vores lille hus fik vi sunget fødselsdagssang og overrakt gave til Caroline der i dag fyldte 20 år. Dagen stod på en del køretur, og første stop blev holdt efter 1,5 times kørsel. Vi stoppede et sted hvor vi skulle køre på ATV og se The Blue Hole Cave, som lå samme sted. Først skulle vi rase afsted på ATV'er og her kørte vi to og to sammen.

 

 

Det var i smukke landlige omgivelser vi kørte i og på halvejen stoppede vi ved en sø, som vi fik kølet os af i. Virkelig dejligt og tiltrænkt!

På tilbagevejen byttede vi over så vi begge fik lov til at køre, og så stod den ellers på buffetfrokost, der var super lækker.

Inden Vi forlod stedet skulle vi besøge The Blue Hole Cave som var noget for sig. Ned gik vi af sten ind til vi nåede grotten hvor det klareste vand vi nogensinde har set var. Her dasede vi rundt i vandet og nød det facinerende syn.

Derefter stod den på 3 timers køretur mod en by vi skulle overnatte på et hostel. På vejen skulle vi lige ud for et punkteret dæk og en passage over floden, men ellers gik det fint!

Dagen havde været helt eminen, men den skulle desværre vise sig at gå lidt nedad til aftensmaden hvor vi skulle vente langt over en time på pizza, og Christine var selvfølgelig brændt da den endelig kom, men da kl var ved at være 22 var der ikke tålmodighed til at sende noget retur. I morgen skal vi nemlig tidligt op kl. 7.30 da vi skal ud og vandre og se Brasiliens 2. Højeste vandfald.