I dag var vi alle 6 klar til morgenmad kl 9.00 for at komme så hurtigt som muligt afsted, da vi havde et langt program foran os. I dag skulle vi se en hel masse med s - Statuen (Jesusfiguren, Stadtion, Shoppongcenter/Starbucks og til sidst med ikke mindst solnedgangen på Sukkertoppen.
Kl 10.00 tog vi derfor bussen hen til Jesus figuren. Bussystemet er utrolig let at finde ud af og folk er utrolig hjælpsomme allevegne. Så hver gang vi har set lidt forvirret ud har der hele tiden været en der kom hen for at hjælpe - Rare mennesker i rio!
Da vi ankom skulle vi tage en minibus for at komme helt til tops, og da vi nåede billetindgangen var køen temmelig lang, men heldigvis gik det okay stærkt.
Jesusfiguren er en rigtig turistfælde og der var selvfølglig proppet med mennesker deroppe, men det er en ting man skal se, og priserne ligger også derefter. Deroppe fik vi dog også en kanon flot udsigt ud over byen!
Dette er kun fra en vinkel, men man kunne nyde udsigten ud over hele rio, som virkelig er smuk!
Og vi fik selvføglelig også et billede af ham Jesus-fyren.
Der var pludselig gået mange timer og kl var blevet 14 inden vi kom ned fra statuen så inden vi drog mod stadion snuppede vi noget hurtigt mad i et supermarked og tog derefter metroen mod stadionet.
En selfie foran verdens 2. Største stadion.
Her tager Astrid og Emilie sig en slapper i Messis og Ronaldos stole (vi er i hvert fald helt sikker på at det var deres stole).
Til sidst så vi omklædningsrummet som næsten var den største oplevelse. Det var kæmpe stort!!! Der var selvfølglig To store jacuzzier og toilet til hver spiller - det var helt åndssvagt.
Det var meget sjovt at se stadionet, men vi ville selvfølgelig gerne have set en kamp der, men sæsonen var desværre slut.
Efter stadionet var kl blevet 16.30 og vi var begyndt at blive godt trætte efter en allerede lang dag med mange oplevelser. Derfor tog vi metroen tilbage og gik ind i et shoppingcenter tæt på sukkertoppen hvor vi gik på starbucks og fik hvilet benene.
Kl 18.00 tog vi en kort køretur med en taxa mod sukkertoppen. For at komme helt op til sukkertoppen skal man med to gondoler, og i dem kom man næsten til at savne at stå på ski. Her var der ingen kø så vi kom lige til.
På toppen var der den smukkeste udsigt ud over byen og man kunne også spotte Jesus, så vi havde igen hele byen foran os! Smukkere blev det kun da solen gik ned kl 19.34 og det var bare helt fantastisk at stå og nyde det.
Godt sultne og trætte havde Christine spottet en god burgerrestaurant som Brasilianerne er vilde med så der måtte vi ind. Aftenen blev derfor sluttet af på
Bedste vis med en god burger og en iskold cola!
Hjem skulle vi også og vi tog en bus, hvor vi på tegnesprog fik kommunikeret med en meget behjælpelig buschauffør, der sørgede for at vi blev sat af lige ved døren - Vi elsker Rio!!
Nu ligger vi fuldstændig bombet i vores køjesenge efter 12 timer ude af hostlet, og snart lukker vi øjnene og glæder os til endnu en god dag i morgen, hvor vi tager ind til centrum.